Den 6. maj 2015 løb det første 2ndSales af stablen på FÆNGSLET, og det med stor succes. Omkring 150 shoppeglade kvinder mødte op til Horsens’ nye eksklusive genbrugstøj-marked, og der er løbet meget vand under broen, eller kommet mange kvinder i fængsel, siden da. 

Mie og Anne - 2ndSales

Anne Hedegaard og Mie Nørby til første 2ndSales arrangement. Foto: Rasmus Rønnebech

Med et nyt år foran sig og en masse erfaringer bag sig har Anne Hedegaard og Mie Nørby, kvinderne bag initiativet, nu valgt at skære ned på antallet af arrangementer, trods successen, og at udvide konceptet med et helt nyt tiltag, der hedder 2ndSales Junior.

– Vi vurderede, at hvis vi skulle køre det hver måned et helt år, så ville det være for mange arrangementer på et år. Så derfor har vi valgt at korte ned på antallet, og på den måde fik vi så også mulighed for at afholde 2ndSales junior, nu når der var færre af de andre arrangementer, lyder det fra Mie.

Anne og Mie, som både studerer og arbejder ved siden af 2ndSales, har rigtig travlt. Og det er da også en konsekvens af, at 2ndSales er mere tidskrævende end forventet, at de har valgt at gå efter færre arrangementer i år, men det betyder dog på ingen måde at de ikke satser på 2ndSales. De ser meget potentiale, der skal bare være tid til det hele.

– Der skal være tid til det hele! – hvis man ikke har tid til det, så bliver det ikke godt, og da vi begge er perfektionister, vil vi selvfølgelig gerne have at det bliver godt, fortæller Anne.

Som de fleste nok allerede har gættet bliver 2ndSales Junior et genbrugs-marked med børnetøj og legetøj, stadig med samme fokus på kvalitet og høj standard. Det er en reaktion på en stigende efterspørgsmål efter netop sådanne arrangementer og et ønske fra Anne og Mies sides om at udvikle konceptet.

Årets første 2ndSales bliver onsdag den 2. marts, og 2ndSales Junior bliver første gang afholdt søndag den 1. maj – og det kan fortælles, at der allerede nu er solgt de første stande til Junior arrangementet, så det er da bestemt et godt tegn.

Du kan holde dig opdateret om 2ndSales her og 2ndSales Junior her.

Kunne du tænke dig at læse Anne og Mies iværksætterhistorie, kan du læse den her.

2ndSales Horsens - artikel på vistartersgu.dk

Kommentarer

kommentarer