Bubblelabs – et laboratorie for gale professorer (iværksættere)

Det er godt og vel et år siden, at Daniel Bach og Kevin Refvik fra webbureauet bubblemedia fik nøglerne og flyttede ind i lokalerne på Rådhusgade 3 i Horsens.

Stedet skulle hedde bubblelabs, både som henvisning til bubblemedia, men også fordi det ikke skulle være et almindeligt kontorfællesskab – det skulle være et laboratorie. Deres ønske var, at skabe et sted, hvor der var højt til loftet, masser af kreativitet, muligheder for at lave eksperimenter og forsøg brancher imellem, og hvor det generelt skulle være en oplevelse og sjovt at komme og være.

Indflytningen skete d. 1. november 2013, hvor bubblemedia rykkede fra små 14 kvm til lidt over 200 kvm. Men de skulle ikke længere sidde alene. Allerede fra start flyttede tre andre firmaer med ind, og laboratoriet var skabt. Per Gregersen fra pgkommunikation, Lars Reese Photografy og Thomas Jacobsen fra Bricksite så lyset i ideen og hoppede også i kitlerne, så at sige. Fælles for alle professorerne er, at de alle er iværksættere. De har alle haft en drøm om at skabe deres eget og derefter hoppet ud i det. I laboratoriet har de mulighed for at spare med hinanden, udnytte hinandens egenskaber og kompetencer og selvfølgelig få en masse inspiration.

Den 7. marts 2014 kulminerede det hele med en fantastisk reception, hvor bubblelabs holdt åbent hus med over 200 gæster. Stemningen var høj, gaverne mange og receptionen sluttede godt af med et inspirerende oplæg fra Laila Pawlak fra DARE2.Proferssorne i bubblabs Horsens

Et år er nu gået, og der er sket mange ting siden! Nye professorer er kommet til; Frederikke Nissen med firmaet 3RD STREET og Brian Nonbo fra Nonbo Photografy. Bubblemedia selv har også udvidet teamet med en ny professorelev. Forsøg og eksperimenter er udført, nogen dokumenteret i de lokale medier, og dermed skabt nysgerrighed om bubblelabs i Horsens og omegn. Generelt har året været spændende og lærerigt for professerne.

I dag d. 14. november fejrer bubblelabs derfor 1 års fødselsdag og inviterer selvfølgelig igen alle venner af bubblelabs og interesserede indenfor i laboratoriet. Professorerne er hoppet i kitlerne – klar til at modtage gæsterne og fortælle om hvad der er sket i det forgangne år. Kagen vil være pyntet i bedste professor stil, og stemningen vil naturligvis være højspændt!

Hvis du ikke kender til bubblelabs eller professorerne der sidder i laboratoriet, så tjek dem ud!

bubble