DE 5 MEST LÆSTE IVÆRKSÆTTERHISTORIER I 2015

2015 har i sandhed været et spændende år med mange inspirerende og interessante artikler om seje og viljestærke iværksættere, som er sprunget ud i iværksætteriets uforudsigelige farvand. Nogen svømmer stadig derud af, mens andre har valgt nye veje – uanset hvad, synes vi, at de alle fortjener et kæmpe skulderklap og bifald – de gjorde det, sgu!

Og når vi nu snakker om iværksættere og deres historier, hvilke iværksætterhistorier er mon så de mest læste? Du får her en oversigt over de 5 mest læste historier i 2015.

5.  It-mand og tidligere rocker tager kampen op med ensomheden

Læs historien om to meget forskellige iværksættere, Kåre Bjørn Jensen og Torben Bohnhardt, som sammen kæmper mod ensomheden med en ny abb, SpisMed1, som skal bringe mennesker sammen over et måltid mad.

4. Iskoldt iværksætteri

I foråret åbnede butikken YOGO i Graven i Horsens, det var den 7. i en mindre kæde. Stifterne bag, Jacob Lejsgaard og Pierre Skovgaard, havde en klar markedsføringsstrategi i salget af det populære frozen yogurt. Butikken er i dag desværre lukket, men det ændrer ikke på, at historien ligger på en fjerde plads.

3. Verdens bedste bottled cocktails laves på havnen i Horsens

De to iværksættere, Søren Aamand og Anders Houmann, har allerede opnået stor succes med deres virksomhed, Nohrlund Bottled Cocktails. De startede for alvor i januar 2015, og siden da er det gået stærkt. Deres cocktails er kåret som verdens bedste bottled cocktails, og så laves de på havnen i Horsens.

2. Tvillingebrødre åbner poolbar i gammel biograf

De to tvillingebrødre Dennis og Martin Frederiksen åbnede i slutningen af november et nyt tiltag i Horsens’ natteliv, Chicago Poolbar. Selvom artiklen blot var en lille teaser og deres fulde iværksætterhistorie først kommer i det nye år, så blev artiklen alligevel den anden mest læste i 2015.

1. BessersBar – ikke bare en bar

De to studerende, Andreas Buch Sørensen og Magnus Damsgaard Jakobsen, sprang ud som iværksættere i en alder af 18 år, med virksomheden BessersBar, som er en mobilbar, du kan leje til din fest. På bare få dage formodede deres historie at lande første pladsen, som årets mest læste artikel.

Til slut er der vist ikke mere at sige end at VI STARTER SGU ønsker alle et godt og lykkebringende nytår!

bubble