Når du starter virksomhed, skal du tage stilling til selskabsformen og her er det vigtigt at komme i det rigtige selskab fra starten. 

Overordnet set findes der to selskabsformer:

  • Personlige virksomheder, dvs. enkeltmandsvirksomheder og interessentskaber (I/S’ere)
  • Kapitalselskaber, hvor de mest kendte er aktieselskaber (A/S), anpartsselskaber (ApS) og iværksætterselskaber (IVS)

Hvad er risikoen?

Den største forskel på selskabsformerne er hæftelsen. Ved personlige virksomheder hæfter du med alt hvad du ejer, mens du ved kapitalselskaber kun hæfter med dit indskud i virksomheden. Vigtigt for valget af selskabsform er derfor risikoen i din virksomhed. Risikerer du f.eks. at blive ramt af et stort erstatningskrav, som ikke kan afdækkes ved brug af forsikringer, hvis uheldet er ude? – så vælg et kapitalselskab.

I praksis har iværksættere tit behov for at låne penge i banken. Du skal forvente, at banken kræver en personlig kaution fra dig, så du ikke blot overfører risikoen til banken ved at vælge et kapitalselskab. På den måde kan du ikke nødvendigvis begrænse din risiko til indskuddet ved at vælge et kapitalselskab.

Hvor mange penge skal jeg skyde ind?

Der kræves ikke en bestemt kapital for at starte en personlig virksomhed. Hvis du derimod stifter et kapitalselskab, kan det gøres for et indskud på 50 t.kr. i et anpartsselskab (ApS).

Herudover har regeringen med de såkaldte iværksætterselskaber (IVS) givet mulighed for at stifte selskaber med en startkapital på 1 kr. I takt med at du skaber overskud i iværksætterselskabet, kan du efter noget tid omdanne iværksætterselskabet til et almindeligt anpartsselskab. Se i øvrigt artiklen om iværksætterselskaber her på siden, skrevet af advokat Peter Agentoft Nielsen, hvis du vil vide mere.

Uanset størrelsen på dit indskud skal du dog være opmærksom på, at selskabet altid skal have tilstrækkelige midler til rådighed til at betale kreditorerne. Derfor er likviditetsstyring vigtig i opstartsfasen, og hvis likviditeten presses, vælger nogle iværksættere til tider at reducere sin egen løn eller låne selskabet private penge.

Hvordan får jeg pengene ud igen?

Ved de personlige virksomheder er der fleksible muligheder for at låne midler mellem dig som privatperson og virksomheden. Det kan dog have skattemæssige konsekvenser, så tal med din revisor om, hvordan du håndterer opdelingen mellem privat og erhverv bedst muligt.

Ved kapitalselskaber er der modsat en helt klar adskillelse af selskabets og din private økonomi. Du kan selvfølgelig få udbetalt løn for dit arbejde i selskabet og udlodde udbytte, når selskabet har aflagt sit første årsregnskab. Dog skal du altid sørge for, at der er likvider nok i selskabet, og derfor skal udbyttet være forsvarligt for selskabet.

Hvad så med skatten?

Mange tænker på, hvad der er billigst skattemæssigt. I de fleste tilfælde stilles du lige godt. Skatten skal selvfølgelig tænkes ind i dine planer på både kort og lang sigt, men det er sjældent, at skatten er afgørende for valget af selskabsform.

Ved et senere frasalg af virksomheden vil det typisk være en fordel at drive virksomhed i kapitalselskab. Ved at etablere en såkaldt holding-struktur, hvor et tomt moderselskab ejer aktierne i datterselskabet, kan du sælge driftsselskabet uden beskatning for holding-selskabet. I nogle tilfælde skal dette dog planlægges for ikke at medføre betaling af skat.

Tag en kop kaffe med din rådgiver…

Valget af selskabsform er altid en individuel beslutning og skal træffes ud fra de forretningsmæssige hensyn, eksempelvis:

  • Hvad er risikoen ved din virksomhed?
  • Er I flere der skal drive virksomhed sammen?
  • Hvor stort er behovet for kapital?
  • Hvad er planerne på lang sigt?

Tal med din revisor og advokat, inden du træffer valget – de har helt sikkert været igennem overvejelserne mange gange før og kan hjælpe dig med at komme i det rigtige selskab fra starten. Vi byder gerne på en kop kaffe og deler ud af vores viden, så brug os hvis vi kan hjælpe dig.

Kommentarer

kommentarer