Der er lidt Matador over historien om restaurant Gasfabrikken, ihvorvel bankdirektør Varnæs i dette tilfælde alligevel valgte at hjælpe Mads Skjern i gang. Men det er historien om en tilflytter, der kunne se en mulighed og lagde så meget passion og engagement i den, at den blev til virkelighed.

Der er mange mure at løbe panden mod, når man forsøger sig som iværksætter. Særligt, når iværksætterdrømmen er afhængig af en solid finansiering. De fleste starter med at forhøre sig i én eller flere banker, og ganske mange opgiver, omtænker eller skrinlægger ideen for en tid, hvis de ikke møder andet end modstand.

Glad for mad

Historien om Gasfabrikken er historien om passion og madglæde – men det er også historien om mure, stædighed, nogle tilfældigheder og en smule held.

Lars Fischer er uddannet arkitekt, og han bosatte sig med familien i Horsens, fordi det lå i fin afstand fra såvel hans egen arbejdsplads i Herning som kærestens arbejde i Aarhus.

Lars kommer oprindelig fra Faaborg og har altid interesseret sig for mad på et meget passioneret plan:

– Siden husgerning i Folkeskolen var jeg meget interesseret i mad. Jeg havde altid høje ambitioner, og jeg kunne studere pølseproduktion, legering eller røgning i måneder, før jeg kastede mig ud i det selv. Så inviterede jeg familie og venner, når jeg var klar, siger han.

Da han kom til Horsens, var det derfor meget naturligt for ham at kigge på det lokale restaurationsliv. Der var en del at vælge imellem, men han kunne også se et hul i markedet.

– Der er et fint udbud af restaurationer i Horsens, men jeg kunne se, at det var lidt småt med selvstændige madsteder, hvor menuen ikke var geografisk bundet. Det er fint og forståeligt at have lyst til at spise italiensk, fransk, mexicansk eller græsk, men jeg kunne godt tænke mig at starte noget, hvor det ikke var et geografisk tema, der bestemte maden på tallerkenen. Hvor man har helt frie hænder til at sammensætte en menu, der matcher årstidens fødevarer og de producenter, der er tæt på, siger Lars Fischer.

Gasfabrikken_Horsens_ivaerksaetteri2Manglede 10 pct. i banken

Lars Fischer havde oprindelig allieret sig med barndomsvennen Martin Kolding Pedersen. Tanken var, at de to ville drive restauranten og ansætte en køkkenchef til at varetage den gastronomiske profil. Men banken ønskede, at en person med branchekendskab blev partner i foretagendet. Derfor fik de fat i kokken Mads Vinther Hansen, der havde en baggrund på både Molskroen, Søllerød Kro og Fru Møllers ved Odder.

Men de kom stadig ikke helt i mål med banken.

- Vi talte mange gange med banken, men vi manglede hele tiden de sidste ti pct. til at komme i land med en aftale, siger Lars Fischer.

De sidste ti pct. fandt de gennem en telefonsnak med Væksthus Midtjylland. Her anbefalede man, at Lars og hans forretningspartnere kontaktede en revisorvirksomhed i Horsens, som skulle have gode kontakter til mulige finansieringskilder.

– Vi bookede et møde med revisorfirmaet og sagde, at vi ikke kunne betale dem noget for hjælpen, men hvis de kunne skabe en kontakt til en mulig partner, ville vi naturligvis lægge vores fremtidige revision hos dem, siger Lars Fischer.

Udlejeren skulle overbevises

Det lykkedes. Revisionsfirmaet havde kontakt til en lokal finansmand, der netop var på udkig efter investeringer af den type, Lars og hans forretningspartnere havde brug for. Da de rette investorer var i sigte, var forarbejdet gjort godt og grundigt. Lars’ arkitektbaggrund hjalp en del, da han havde fundet egnede lokaler og kunne lave 3D-visualisering af restaurationslokalet.

Snart var der syv investorer i foretagendet, og dermed var mere end halvdelen af finansieringen på plads. Og så var banken med.

En anden mur var udlejeren af de lokaler, Gasfabrikken skulle være i. Lars havde forelsket sig i bygningen, fordi det er en af meget få bygninger i midtbyen, der stadig har et industrielt præg. Men udlejeren var ikke interesseret i at have restauration i lokalerne, der senest har huset et motionscenter. Ombygning til restauration er omkostningstungt, og selvom investeringen kommer hjem i lejen, er det nemmere at lade en butik åbne, hvor der groft sagt bare skal være et stik til kasseapparatet. Men Lars tog ikke et nej for et nej.

– Jeg måtte gøre en ekstra indsats. Vi syntes jo, at det var et genialt projekt, vi havde gang i. Men udlejeren kunne ikke rigtig se det. Så jeg lavede en fin trækasse med vores hjemmelavede gin i og tog en 3D-visualisering med til et møde med ham, og så fik vi ham med. Siden har han været en engageret samarbejdspartner. Han troede nok, vi ville åbne et pizzeria, griner Lars Fischer.

Kvalitet og økologi

Gasfabrikken kunne slå dørene op i foråret med Martin, Mads og Lars ved roret – og fire andre såkaldte ”sleeping partners” i det fælles APS.

Restauranten er ved at finde sine ben i et koncept, hvor kvalitet, lokale producenter og økologi er placeret i nogenlunde den prioritetsorden. Senest har Gasfabrikken fået Fødevarestyrelsens sølvmærke i økologi, hvilket betyder, at mellem 60 og 90 pct. af alt, der serveres, er økologisk. Skulle de have haft guldmærket, skulle det være 90 til 100 pct., men det er der ikke noget ønske om.

– Vi vil f.eks. have lov til at servere de friske, hvide asparges, når de kommer, og der er det for mig vigtigere, at det er en lokal producent og kvaliteten er i orden, end at det er økologi fra Tyskland. Vi har en del virkelig gode fødevareproducenter i det østjyske område, men det er jo ikke alle, der er økologer. Økologi kan være rigtig godt, men det skal ikke være en religion, siger Lars Fischer.

Gasfabrikken_Horsens_ivaerksaetteri1Prisniveau til hverdag og fest

Spisekortet byder på en lille håndfuld retter, der kan bestilles a la carte, og en sæsonmenu, der udskiftes hver tredje uge. Det er et menukort, der godt kunne ligne noget fra efter, den bandende kok Gordon Ramsey havde været forbi: Få, gode retter uden så meget pjat. Lam fra Troldgården med kartoffelpure, grillet squash og rosmarinsky. Bagt torsk med muslingesauce, mos og surkål. Ærlig og enkel mad med den tvist, der gør, at man sjældent kaster sig ud i det hjemme i samtalekøkkenet. Alt sammen i et prisniveau, hvor de fleste kan være med.

- Vi har kunder, der kommer her fast, hver gang vi har en ny sæsonmenu, og vi har kunder, der kommer for at fejre en bryllupsdag. Det siger mig, at det er et fint niveau, vi har valgt, siger Lars.

Prisniveauet skyldes også, at det er en restaurant, hvor der er stor fokus på spild. Der er nærmest intet.

– Når vi har oksekød på menuen, køber vi typisk et helt eller et halvt dyr. Vi skriver aldrig udskæringen på menukortet, og det betyder, at vi kan bruge hele dyret, siger Lars Fischer.

Selvom ambitionerne i køkkenet er tårnhøje, skal kunderne ikke forvente at skulle frekventere en pølsevogn på vej hjem, lover Lars:

– Vi vil ikke servere mere, end folk kan spise, men hvis gæster klager over, at de ikke er mætte, giver vi dem gerne en ekstra servering. Man skal gå mæt herfra. Behageligt mæt, siger han.

Gasfabrikken holder åbent til aftenmenuen onsdag til lørdag. Derudover har man brunch lørdag formiddag og ”high tea” lørdag eftermiddag med sandwich, smørbagte scones, hjemmesyltet marmelade, kager, kaffe og the.

Du kan se Gasfabrikkens menu på hjemmesiden, og give dem et like på Facebook.

Kommentarer

kommentarer