Da Lasse Nitschke første gang så en 3D-printer, blev interessen straks vakt. Siden er interessen blevet til passion og levevej, og Lasse kan printe det meste i plastic i sit firma we3D.

Det sidste år er gået stærkt for den 23-årige Lasse Nitschke. Man fornemmer hurtigt på talestrømmen og energien, at tempoet passer ham fortrinligt.

Han er vokset op med forandringer, og han har måske allerede oplevet mere end andre mennesker når på et helt liv. Hans far er pilot på rutefly, og familien var i en årrække bosat i Essex i Storbritannien. Her afsluttede Lasse gymnasiet, før han fik behov for at returnere til Danmark. Uddannelse i Storbritannien kan være en bekostelig affære, så efter nogle overvejelser faldt valget på VIA i Horsens. Han ville læse til maskiningeniør. Det var under et medfølgende praktikophold hos Linak ved Nordborg på Als, at han for alvor fandt ud af, at det var den helt rette uddannelse, han havde valgt.

– Før virkede det måske mest som et lidt tilfældigt valg, men på Linak fik jeg en faglig stolthed og tænkte ”yes, jeg skal være ingeniør”, siger Lasse.

Oprettede webshop

Det var også på Linak, hans interesse for 3D-print blev vakt. Virksomheden havde en 3D-printer, og Lasse blev imponeret over og nysgerrig på en teknologi, han vidste meget lidt om.

Han begyndte at dykke ned i teknologien og kom også i kontakt med en startup-virksomhed i Sønderborg, som arbejdede med 3D-print. Her kunne han udbygge sin viden, når han havde fri på Linak.

Da han vendte tilbage til Horsens, opdagede han, at VIA havde en 3D-printer stående, men at den aldrig rigtig havde fungeret optimalt. Han advokerede for, at skolen skulle få en ny, men endte med at købe en selv. Han købte den direkte hjem fra producenten i Kina, og den øvelse gav ham blod på tanden. Han ville åbne en webshop og sælge 3D-printere som en nebengesjæft.

Fandt plads i Alley87

Banken var ham venligt stemt, da han stillede med forældrene som kautionister. Selvom der manglede nogle detaljer i hans business plan, gik de med på at åbne en kassekredit, så han i begyndelsen af 2016 kunne bestille tre forsendelser fra Kina med ti printere og masser af tilbehør og reservedele. På det tidspunkt var han flyttet hjem til forældrene, der efter tiden i Storbritannien havde fået bopæl i Fredericia. Det var et praktisk problem, der fik ham hjem til mor og far.

- Jeg var begyndt at printe på mit kollegieværelse om natten, men naboerne klagede over støjen. For jeg havde jo også medstuderende, der kiggede ind, hjalp og sugede viden til sig. Der var et leben omkring de printere, siger Lasse.

Han skulle finde noget mere plads, og valget faldt på kontorfællesskabet Alley87 på Søndergade i Horsens. Men for at få råd til huslejen her, måtte Lasse i første omgang droppe huslejen på kollegieværelset og flytte hjem til mor og far i stedet.

Ingeniørevnerne kom i spil

Lasse fandt ret hurtigt ud af, at der var flere muligheder i at sætte nogle af de indkøbte printere i funktion og printe opgaver end at være 3D-grossist. Samtidig gav det ham mulighed for at bruge ingeniørevnerne.

– En kunde skulle have printet indmaden til et hjælpemiddel til psykisk og fysisk handicappede, og der kunne jeg rette tegningerne lidt til, så produktet blev endnu bedre, siger Lasse.

Det er Lasses viden om materialers slidstyrke og holdbarhed, der kommer i spil, når han hjælper kunderne med at lave de rette tegninger til 3D-printeren. For hvis man skal have lavet en beholder, der skal kunne tåle slag og almindelig brug, er det ikke lige meget, hvordan den er konstrueret.

Samarbejde med kineserne

Lasses uddannelsesmæssige baggrund og det praktiske arbejde med printerne var også guld værd for producenten i Kina. Lasse valgte fra starten at indlede en tæt kontakt med kineserne via Skype og mail. Det bar frugt.

– I sommer blev jeg kontaktet af dem. De havde fem ton materialer til 3D-print stående på et lager i Tyskland efter en konkurs. Det var for dyrt for dem at transportere det hjem til Kina igen, så jeg kunne få et ton til en yderst fordelagtig pris, hvis jeg stillede med en fragtmand dagen efter, siger Lasse.

Han ringede rundt til massevis af fragtmænd, før DSV endelig fandt en vognmand, der alligevel var på vej hjem gennem Tyskland med en tom lastbil. Dagen efter havde Lasse et ton materialer stående.

Samarbejdet med kineserne er fortsat godt og frugtbart for begge parter. Lasse kommer med forslag til forbedringer på maskiner og software, og senest har kineserne bedt Lasse om hjælp til at finde et navn til deres næste maskine.

Det nærmest kammeratlige samarbejde med kineserne passer Lasse fortrinligt. Han kan lide at arbejde på tværs af grænser og sprogbarrierer. Hans seks år i Storbritannien gav ham lyst til at tage uddannelsen til maskiningeniør i Horsens på engelsk. Det gav ham samtidig et stort netværk af udenlandske studerende, som han i dag kan trække på. Han har flere frivillige, der hjælper i we3D for at suge viden og erfaring til sig, og han har sammen med fire andre studerende skabt et netværk for de udenlandske iværksættere i miljøet omkring VIA. De er omkring 30 i netværket, og de mødes nogle stykker hver 14. dag til et glas vin og en snak.

Fart på 2017

I dag har Lasse seks 3D-printere kørende – mere eller mindre i døgndrift. Hans opgaver er mangeartede, og der er en del hemmeligheder iblandt, som det ikke går an at beskrive for indgående i denne artikel. 3D-print er ofte prototyper, så kunderne fordrer diskretion. Men 3D-print er også fortrinlig til at erstatte dele, der er gået ud af produktion. Da VI STARTER SGU besøger We3D, ligger der blandt andet nogle lygteholdere til en Ford Fiesta 1982 på bordet. 3D-print er en brugbar løsning til reservedele til veteranbiler, når de originale dele er næsten umulige at opstøve. En stor model af en Formel 1-racer, som skal bruges til en udstilling, er også samlet af mange dele, som alle er printet i Lasses maskiner.

Når han kigger i den imaginære krystalkugle og spår om 2017, er han overbevist om, at der kommer ligeså meget fart på som i 2016. Nye maskiner og nye opgaver.

Cheesy?

Så da vi skal tage et billede af Lasse til artiklen, fordrer diskretionen, at han ikke kan fremvise nogen af de aktuelle printopgaver.

- Jeg har et 3D-print af mig selv. Men er det ikke for cheesy, spørger Lasse skeptisk.

Det mener fotografen ikke. Så hvis det er cheesy, kære læser, tager VI STARTER SGU det fulde ansvar.

Du kan læse mere om Lasses firma på hjemmesiden, og du kan give ham et like på Facebook.

Kommentarer

kommentarer