Få en flyveklar virksomhed på 18 måneder


Bering StartUp - artikel på vistartersgu.dk

Den 15. september 2015 åbnede en hel ny afdeling ude på Vitus Bering Innovation Park – det fik navnet Bering StartUp og er Vitus Bering Innovation Parks seneste tiltag for at fremme iværksætteriet i Horsens. 

Det handler om at hjælpe nystartede virksomheder med at få den bedste start og de bedste muligheder for at blive en succesfuld virksomhed. Derigennem håber Vitus Bering Innovation Park også på at være med til at skabe vækst, ikke kun for virksomhederne, men også for byen.

For at dette skal lykkedes har Vitus Bering Innovation Park netop ansat to coaches – Henrik Kjærgaard Clausen (I husker måske Henrik fra en tidligere artikel på VI STARTER SGU, Viden fra millionforretninger tilpasset iværksættere) og Henrik Mark Henriksen. Deres hovedopgave bliver, at gøre de nyopstartede virksomheder flyveklar, og det på bare 18 måneder.

Mere end et kontorfællesskab

Bering StartUp er et helt unikt tilbud til iværksættere og virksomheder hvis CVR nummer er under tre år gammel. Bering StartUp kan siges at være et kontorfællesskab i kontorfællesskabet Vitus Bering Innovation Park, men det er også meget mere end det.

Vælger du, at slå dig ned i Bering StartUp, får du, ud over et skrivebord i skønne og inspirerende omgivelser, også mulighed for at gennemgå et forløb med de to kompetente coaches, du får adgang til stedets faciliteter, herunder laboratorierne, events og de mange kompetencer, som befinder sig på stedet, så som rådgivere indenfor venturekapital, professorer og dygtige internationale studerende.

Indtil videre er der stadig frie pladser i Bering StartUp, og med sådanne fordelagtige muligheder rejser spørgsmålet sig; hvorfor?

– Jeg tror, det har noget at gøre med kommunikationen af stedet. Det er vigtigt at få kommunikeret ud over rampen, at det er iværksættere, der sidder i Bering StartUp. Vitus Bering Innovation Park er en del af VIA University og Insero – det er store maskinerier, og det kan derfor måske associeres med lidt tunge bureaukratiske processer osv. Så det er vigtigt at pointere, at det er et sted for iværksættere, som så har mulighed for at trække på de mange ressourcer, som stedet har, fortæller Henrik Kjærgaard Clausen.

Og til dig som synes at Bering StartUp lyder som stedet for dig, så får du her en kort oversigt over de to modeller, du kan vælge imellem:

For 750 kr. om måneden får du mulighed for at låne et skrivebord, når du er på stedet, og du vil have stort set de samme muligheder, som dem der benytter sig af den lidt dyrere pakke.

For 1250 kr. om måneden vil du få dit eget skrivebord, som du kan indrette efter eget ønske og adgang til alle de ovennævnte muligheder. Klik her for at få flere detaljer.

Teknologisk innovation og international forretningsudvikling

Vitus Bering Innovation Park har den særlige fordel, at de omgiver sig med stærke kræfter inden for teknologisk innovation og international forretningsudvikling i kraft af de to ejere, VIA University og Insero. Og dette er selvfølgelig oplagt at benytte sig af som nyopstartet iværksætter og virksomhed.

Bering StartUp er for alle iværksættere, men det skal ikke være nogen hemmelighed, at hvis du arbejder inden for netop teknologisk innovation og international forretningsudvikling, så vil du have en klar fordel af at have en plads i Bering StartUp, og Bering StartUp vil have en klar fordel af at have dig og din virksomhed siddende.

“Målsætningen for Bering StartUp er, at virksomhederne inden for maks 18 måneder er flyveklar – at de har en super god forretningsplan og er klar til at komme ud over rampen. Det kan også være, at man på den tid finder ud af, at man ikke skal være selvstændig iværksætter – det har man mulighed for at prøve af for billige penge”, lyder det fra Henrik Kjærgaard Clausen.

Brænder for at hjælpe iværksættere

Henrik Mark Henriksen har mange års erfaring med bl.a. forretningsstrategi, salgsledelse og distributionsudvikling i internationale virksomheder. Henrik er desuden uddannet NLP Business Coach og har senest også taget en professionel diplomuddannelse inden for digital markedsføring fra The Digital Marketing Institute i Ireland.

– Jeg kommer til Vitus Bering StartUP med en bred International erfaring og ser frem til at arbejde sammen med spændende iværksættere og bidrage til at deres ideer bliver til virkelighed, som samtidig bidrager positivt til udviklingen af arbejdspladser i Horsens.

Som nævnt tidligere i artiklen, er Henrik Kjærgaard Clausen ikke ny på VI STARTER SGU – hans iværksætterhistorie blev fortalt i starten af året. Henrik har tidligere arbejdet som konsulent for store virksomheder, hvor det handlede om at udvikle og effektivisere arbejdsgangene i virksomhederne. I november 2014 startede han så sin egen virksomhed, TenBirds, så han kunne arbejde med hans store passion, nemlig forretningsudvikling og iværksættere. Og derfor er Bering StartUp også lige stedet for Henrik.

– Bering StartUp rummer i bund og grund alt det, som jeg brænder for. Det er iværksætteri, innovation, og det er internationale omgivelser. Der er her en klar mulighed for at påvirke stedet og iværksætterne der sidder der, og så er det nytænkning –  det er spot on i forhold til det jeg godt kan lide at arbejde med.

Det er uden tvivl nogle meget kompetente coaches, som brænder lige så meget for iværksætterne, som iværksætterne brænder for deres virksomheder. De to vil være at finde i Bering StartUp 1-2 dage om ugen.

Her på VI STARTER SGU synes vi, at Bering StartUp er et super fedt tiltag – vi ønsker dem al mulig held og lykke med at gøre en masse virksomheder flyveklar!

Du kan læse mere om de to coaches her og om Bering StartUp her.

Bering StartUp - artikel på vistartersgu.dk

Kommentarer

kommentarer

Næste indlæg Funding: EU Funding

Forrige indlæg En lille bid af dig selv

Trine Thomsen

Om skribenten Trine Thomsen

Skribent på vistartersgu.dk

Relaterede indlæg