Fremtiden hedder fluelarver


Klimaproblematikkerne sætter fødevareproduktionen under pres. På landet ved Hvirring vil ENORM producere klimavenlige fluelarver, der på længere sigt kan blive et alternativ til svinekoteletter.

En god hakkedreng smager godt, men hvis du laver hakkebøffer til familien af ét kg oksekød, er der gået 15.000 liter vand til, ti kg foder og knap 26 kg CO2. Det er tungt for klimaregnskabet på en hårdt presset klode. Derfor har der i en årrække været en spirende interesse for alternative proteinkilder. En kilde kan være fluelarver, der kræver meget lidt vand, lever af restprodukter fra fødevareindustrien, som ellers skulle bruges til biogas – og hvor ét kilo larver kræver så lidt som 1,1 – 1,4 kg foder.

Insektkonference blev startskud

“Vi kommer næppe til at spise insekter, som man ser det i Asien. Men hvis vi nu kan lave et pulver, der kan bruges i andre fødevarer, er vi et skridt ad vejen.”

Hos ENORM ved Hvirring har man set udviklingen og handlet på den. 56-årige Carsten Lind Pedersen har en baggrund som svinebonde ved Tyrsting og Grædstrup og eksperimenterede altid meget med at optimere foderet, da det udgør op mod 70 pct. af omkostningsniveauet ved svineproduktion. Optimeringen resulterede i, at han lavede sin egen mineralfabrik, der producerede vitaminer til dyrefoder. Den ene af hans døtre, Jane Lind Sam, blev snart involveret i flere af hans virksomhedseventyr, der bl.a. også talte raffinering af gylle i Rusland. De kunne se nogle muligheder i insekter – både til foder og raffinering af gylle – så det var meget naturligt, at Jane og Carsten i 2016 tog på insektkonference på Teknologisk Institut i Aarhus. Her stødte de ind i Lasse Hinrichsen, der havde fødevarevirksomheden ENORM. Han var begyndt at importere melorme og forarbejde dem til snacks, men det kneb med at gøre det til en guldrandet forretning, fordi produktionen var så nichepræget.

De tre fandt sammen om at producere insekter til foder og fødevareproduktion. Idéen er foreløbig at sigte mod et proteinpulver som slutprodukt.

– Vi kommer næppe til at spise insekter, som man ser det i Asien. Men hvis vi nu kan lave et pulver, der kan bruges i andre fødevarer, er vi et skridt ad vejen, siger Jane, der er medejer af ENORM og direktør i søsterselskabet BioFactory, der står for at gøre soldaterfluelarven klar til produktion i stor skala. Hun deler direktørposten med Lasse, der står for udvikling, mens Jane styrer kommunikation og projektledelse. Carsten er direktør i både ENORM og BioFactory.

ENORM soldaterfluelarver iværksætteri

Lasse Hinrichsen, Carsten Lind Pedersen og Jane Lind Sam fra ENORM.

Hurtigere at producere fluelarver

De satser på larven fra den tropiske flue, fordi den er mere effektiv end melorme. Melorme skal vokse i et tørt miljø, og alt foder, der er som oftest er restprodukter fra fødevareindustrien, skal derfor tørres. Det tager tre måneder at producere en melorm.

Til sammenligning er soldaterfluelarven ikke kræsen. Den kan spise, hvad der bliver serveret, og den kan nærmest svømme rundt i sit eget foder. Det tager kun 50 dage at producere en fluelarve. Og så kan den faktisk godt spises.

– Vi har smagt på dem. De smager fint, hvis de er tilberedt rigtigt. Men det er jo ligesom med en svinekotelet – den vil de færreste nok også spise rå og uden krydderier, siger Jane.

ENORM har stadig krydrede, ristede melorme i deres sortiment – varer, der kan findes på hylden i bl.a. Føtex. Det er ikke nogen økonomisk succes, men de holder alligevel fat i produktet.

– Det er en vigtig del af vores storytelling, når vi kan vise de her spiselige melormelarver frem. Det gør det hele noget mere håndgribeligt, og de fleste vil jo gerne smage, siger Jane.

30 ton dagligt

Men det er ikke førsteprioritet at gøre soldaterlarverne til indbydende snacks. Det væsentlige er at få en produktion op at stå, så der kan produceres 30 ton af larven dagligt. Kapaciteten på ejendommen kan siden udbygges til 100 ton om dagen. Når først produktionen er oppe i omdrejninger, åbner det nogle nye muligheder.

– Producenter af fiskemel vil kun finde os interessante, hvis vi har en produktion, der giver leveringssikkerhed. Så kan et pulver fra fluelarver til gengæld sagtens erstatte fiskeproteinet, for fisk er også en knap ressource, siger Jane.

Første skridt bliver dog nok at få produktionen op på et leje, hvor man kan sælge levende larver til fjerkræproducenter eller tørrede til petfood. Det mål satser ENORM at nå inden sommer. Det vil samtidig være første mulighed for at få indtægter til selskabet, der efter det første år er på vej ind i en proof of concept-periode.

Sjælden knowhow

“Vi har valgt at lukke produktionsudviklingen ned for alle udefra, for vi ved, at den knowhow, vi bygger op, er penge værd.”

Til den tid har det taget halvandet år fra idé til produkt, der kan tjenes penge på. Det har været en lang og sej kamp, fordi der ikke er så meget knowhow om insektproduktion at hente andre steder. De tre kompagnoner har sammen med otte ansatte været nødt til selv at opfinde den dybe tallerken. For målet er en fuldautomatiseret produktion, hvor en medarbejderstab på 25-30 mand kan producere 100 ton dagligt.

Det er også en af årsagerne til, at VI STARTER SGU ikke inviteres ned i laboratoriet.

– Vi har valgt at lukke produktionsudviklingen ned for alle udefra, for vi ved, at den knowhow, vi bygger op, er penge værd, siger Jane.

De blev undervejs tilbudt en produktionslinje fra en insektproducent i Holland for et anseeligt millionbeløb. Men modellen indbefattede, at selvsamme leverandør skulle levere insektæggene på daglig basis.

– Vi vidste bare, at det ville være en uholdbar situation at være så afhængig af andre leverandører. Så vi foretrækker at udvikle al viden selv. Det er et sejere træk, men vi tror på, at det lønner sig i sidste ende, siger Jane.

Tungt papirarbejde

Det sidste år er også gået med at få papirarbejdet på plads. Insekter er en såkaldt novel food, og også arbejdet med at få det godkendt som dyrefoder er ikke så ligetil. Efter skandalen med kogalskab for år tilbage blev det forbudt at fodre dyr med døde dyr, og fordi insekter slet ikke var på tale som dyrefoder på det tidspunkt, tænkte man ikke på at lave en særlovgivning for larver. Der er siden blevet åbnet op for at bruge insektprotein til fodring af fisk, og håbet er, at det også bliver muligt med fjerkræ og grise i nær fremtid. Man må gerne fodre fjerkræ og svin med levende fluelarver, men det er mere besværligt, fordi produktet selvsagt ikke er så stabilt i levende form.

– Der er heldigvis stor, politisk opbakning, og vi er fortrøstningsfulde for at de lovmæssige udfordringer, vi har, vil blive løst. Men det vil tage tid, siger Jane.

Carsten Lind Pedersen ejer 60 pct. af holdingselskabet bag ENORM, og Lasse Hinrichsen, Jane Lind Sam og hendes to søstre ejer hver ti pct. Der er planer om at investere 100 millioner i virksomheden de næste år, og der er aktuelle planer om at få flere investorer med i løbet af 2019.

Du kan læse mere om ENORM på hjemmesiden og give dem et like på Facebook og Instagram.

Kommentarer

kommentarer

Næste indlæg Godt første år for iværksætterportal

Forrige indlæg Borgmesteren besøgte boblerne

Thomas la Cour

Om skribenten Thomas la Cour

Redaktør på VI STARTER SGU. Journalist og medlem af Dansk Journalistforbund. Bosiddende i Horsens.

Relaterede indlæg