Fakta om fonde

Kort fortalt kan fonde være erhvervsdrivende eller ikke-erhvervsdrivende. En fond er en såkaldt selvejende institution og ingen person udenfor fonden har ejendomsretten til fondens formue. En fond har et sæt vedtægter, der beskriver fondens formål mv. Fonden kan anskaffe rettigheder og indgå forpligtelser, hvilket egentlig betyder at en fond er en selvstændig enhed.

Denne artikel er den sidste i artikelserien om fonde. Artiklens formål er at kortlægge nogle af de spændende EU fonde, som du kan forsøge dig med, hvis din virksomheds formål og setup matcher. 

Europa 2020-strategien anerkender iværksætterkulturen og drift af selvstændig virksomhed som nøglen til smart, bæredygtig vækst, og der er en række interessante initiativer som understøtter den tankegang:

En dagsorden for nye kvalifikationer og job

Unge på vej – initiativer vedrørende uddannelse og beskæftigelse (linket er på engelsk)

Europæisk platform mod fattigdom og social udstødelse

EU’s aktører

I arbejdet med at fremme og støtte opstart og drift af selvstændig virksomhed samt iværksætterkultur, har Europa-Kommissionen i sær fokus på etablering af virksomheder for  personer der er ledige og mennesker fra dårligt stillede grupper. Der fokuseres også på virksomheder som fremmer bæredygtighed samt kvalitet i selvstændige virksomheders arbejde og støtte til sociale iværksættere.

Generelt er EU’s formål med at større iværksætteri følgende:

  • Udbrede kendskabet til værksætterkultur og selvstændig virksomhed
  • Skabe øget opmærksomhed, lette gensidig læring og opbygge kapacitet i EU’s lande og regioner
  • Fremme frivillige standarder og beskyttelsesforanstaltninger for iværksættere og selvstændige
  • Yde økonomisk støtte til iværksættere

Der findes forskellige undergrupper tilknyttet EU’s iværksætterindsats. Herunder får du en kort gennemgang af de forskellige grupper, så du kan få en idé om, hvor din virksomhed hører til:

Kvindelige iværksættere og dårligt stillede personer

Den Europæiske Socialfond (ESF) Denne del har til formål at fremme iværksætterånd ved at yde finansielle tilskud og give ydelser til erhvervsstøtte.  Fonden er målrettet i sin tilgang, og giver derfor kun støtte og ydelser til kvindelige iværksættere og dårligt stillede og handicappede personer.

Læs mere om Den Europæiske Socialfond (ESF)

Udbredelse af iværksætterkultur til alle dele af samfundet

Community of Practice on Inclusive Entrepreneurship (CoPIE) er en fond der har til formål at udbrede iværksætterkulturen til alle dele af samfundet og er én af de to ESF’s læringsnetværk der er involverede i iværksætter funding i EU:

Læs mere om Community of Practice on Inclusive Entrepreneurship (CoPIE)

Ung iværksætter?

European network on youth employment, ere n gruppe oprettet med det formål at udveksle god praksis blandt unge iværksættere. Tiltaget er samtidig også en del af ESF’s læringsnetværk.

Læs mere om European network on youth employment

Stimulering af beskæftigelse og stiftelse af virksomhed

Formålet med Den europæiske mikrofinansieringsfacilitet Progress er at stimulere selvstændig beskæftigelse og stiftelse af mikrovirksomheder.

Læs mere om den europæiske mikrofinansieringsfacilitet Progress

Innovation og forskning plus den digitale dagsorden

Den Europæiske Fond for Regionaludvikling støtter iværksættere gennem INTERREG-projekter, bl.a. Enspire EUSenior Enterprise og YES og har derfor til formål at styrke samhørigheden i EU samt udjævne såkaldte regionale skævheder og fokuserer derfor på flere prioriterede nøgleområder: Innovation og forskning / Den digitale dagsorden / Støtte til små og mellemstore virksomheder (SMV’er).

Læs mere om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling

Læs mere om EU funding

Læs VI STARTER SGU artiklen om Stormsalen som arbejder meget med EU-projekter og –funding.

Læs de øvrige artikler om fonde

Til og med december vil der hver måned komme en ny artikel om funding indenfor nedenstående emner. Klik her for at læse de allerede udgivne artikler.

  • Branchespecifikke fonde
  • Innovation, viden og uddannelse
  • Energi, bæredygtighed og grønne løsninger
  • Vækst og eksport
  • Teknologi og kommunikation
  • EU Funding

Kommentarer

kommentarer