Jonna Sørensen ville helst have været dyrlæge, men hun har fundet sig til rette som selvstændig teknisk designer. Rollen som lønmodtager lokker ikke.

Tre smukke, tavse, slanke og nysgerrige mynder tager imod, da VI STARTER SGU ringer på hos Jonna Sørensen i privaten på Mølletoften. Det er hunde, der med hele deres kropsbygning fortæller mennesker med slette hensigter, at flugt på to ben er formålsløs. De slanke dyr kan løbe med op mod 50 km/t.

Én hund er ikke nok, når man har en dyrlæge i maven, og dyrenes hurtighed afspejler også meget godt ejerens tilgang til iværksætterrollen.

For selvom Jonna Sørensens CV afslører et vægelsind, der måske passer bedre på en anden mere distræt hunderace, har Jonna ofte taget hurtige beslutninger, der har bragt hende ud på nye oplevelser. Korrespondent, markedsøkonom, dyreassistent og skolelærer er blandt de uddannelser, den nu 52-årige iværksætter enten har fuldført eller er sprunget fra.

– Hvis mine forældre havde været mere støttende i min drøm om at blive dyrlæge, var det nok blevet ved det, siger Jonna med et glimt i øjet.

El, ventilation og VVS

Glimtet i øjet er hyppigt forekommende, og skønt drømmen om at være dyrlæge stadig huserer, er hun glad for rollen som selvstændig teknisk designer.

Og hvad laver en teknisk designer så? Egentlig er opgaven ikke helt, som titlen giver indtryk af. For Jonna designer ikke tekniske anordninger; hun tegner i stedet, hvordan kabler, ventilation og VVS-installationer skal føres i nybyggeri. Hun har blandt andet været involveret i flere store sygehusbyggerier, når hun arbejder som freelancer for de store aktører på markedet. Hun er i høj kurs som freelancer, fordi hun både mestrer el, ventilation og VVS.

– Jeg var også beskæftiget ude på byggepladserne ved de nye supersygehuse, så når jeg ser det færdige byggeri i f.eks. Skejby, kan jeg ikke lade være med at tænke på al den teknik, der ligger i væggene og over loftspladerne, for det har jeg jo tegnet en stor del af, siger Jonna.

DSC_4435Telefonen stoppede med at ringe

Egentlig startede Jonna op som selvstændig teknisk designer allerede i 2006, og hun fik hurtigt bygget en god kundeportefølje op. Uden hjemmeside og uden markedsføring – væksten skete ved hjælp af mund til mund.

– Men så kom krisen i 2008, og nærmest fra den ene dag til den anden stoppede telefonen med at ringe. For da de store ingeniørfirmaer skulle spare, røg freelancerne først. Så rodede jeg lidt rundt i skrivebordsskuffen efter en anden uddannelse, jeg havde gennemført og kunne bruge, og så … hov … skolelærer! Det må jeg kunne bruge, siger Jonna.

Hun fik job på Stensballeskolen nogle år, før hun i 2012 så et jobopslag fra Thulebasen. De skulle bruge en teknisk designer i tre måneder til at digitalisere deres bedagede optegnelser. Jonna havde fået sine børn i en tidlig alder, så der var ikke rigtig noget, der forhindrede hende i at søge eventyret.

– Min kæreste på det tidspunkt sagde, at jeg skulle passe på med at søge den, fordi jeg sikkert ville få den. Og det gjorde jeg også, smiler Jonna.

Habil skytte

Hun tog orlov fra lærergerningen og drog til Grønland. Det blev tre måneder med arbejde, hundeslædefærd, kælkning på indlandsisen og andre oplevelser i den store grønlandske natur. Jonna er ret skrap med et gevær og tilbage i 1997 vandt hun DM i flugtskydning (jagtskydning). Hun har det fint med at udfordre mændene på det, de opfatter som deres domæne.

– Jeg har været i jagtselskaber med tunge erhvervsdrenge, der højlydt gav udtryk for, at kvinder ikke hørte hjemme på en jagt. Så var det da meget fedt at nedlægge det bytte med ét skud, som de uden held havde forsøgt at få ram på, griner Jonna.

Kvittede lærerjob uden betænkning

Da hun vendte hjem til arbejdet som skolelærer efter orloven var der sket nogle omstruktureringer, der betød, at Jonna skulle til at undervise i indskolingen. Det var ikke hendes spidskompetence, så da det stod klart, at det var sådan, det var, sagde hun op på stedet.

– Min chef spurgte forbløffet, hvad jeg så skulle. Det anede jeg ikke. Men jeg skulle bare videre, sige Jonna.

Resultatet blev en tilbagevenden til arbejdet som teknisk designer.

Tiden som teknisk designer begyndte med en periode på seks måneder som lønmodtager hos et af de store ingeniørhuse, og derefter sprang hun ud som selvstændig. Og det er gået helt godt. Det fungerer på den måde, at Jonna kører ud til kunderne og løser opgaverne nogle dage ad gangen.

– Jeg plejer at sige, at de højst kan købe mig ind til tre hele dage ad gangen, fordi jeg vil have huller i kalenderen til andre kunder. Jeg er blevet tilbudt fuld tid i flere måneder, men så ved jeg også, at jeg ikke har flere kunder, når ansættelsen er ovre, siger Jonna.

“Det er underligt. Men jeg har fundet ud af, at når jeg slapper af og bare regner med, at kunderne nok skal ringe, ja, så gør de det også”

Hun holder også fast i så vidt muligt at holde fri eller arbejde få timer hver fredag.

– Det er fedt at gå på arbejde hver dag, men det sitrer også. Der kan virkelig være knald på, for når jeg bliver kaldt ind, er der jo tale om en spidsbelastning, som jeg skal hjælpe med at udjævne. Så efter fire dage har jeg virkelig brug for at drosle ned til weekenden. Jeg kan godt tage et par timer om formiddagen, men hvis jeg knokler på fuld tid fredag, bliver det søndag, før jeg slapper af igen, siger Jonna.

Kunderne kommer, når man slapper af

Hun er ikke bange for, om kunderne holder op med at ringe, og hun gør stadig ikke meget for at markedsføre sig selv.

– Det er underligt. Men jeg har fundet ud af, at når jeg slapper af og bare regner med, at kunderne nok skal ringe, ja, så gør de det også. Jeg har haft nogle få afbræk på et par uger hist og pist uden arbejde, men overordnet set afløser den ene spændende opgave den næste, siger Jonna Sørensen.

Du kan læse mere på Jonnas hjemmeside.

Kommentarer

kommentarer