Så er du havnet det helt rigtige sted. I 2014 gasser Horsens-virksomheden, Den Seriøse Kaffeklub, op i vistartersgu.dk, der netop skal være din one-stop-ressource til information og ikke mindst inspiration vedr. iværksætteri i Horsens og omegn. 

Den gode iværksætterhistorie

Den primære ambition er at skrive / fortælle den gode iværksætterhistorie og overbevise dig om, at det kan lade sig gøre at starte op som iværksætter her i området. Vi vil bringe historier, der netop vedrører opstartfasen, etablering, netværk, kapital og meget mere. Ved at fortælle de helt konkrete iværksætterhistorier – iværksætternes egne erfaringer – er vi overbeviste om, at vi kan gøre inspirationen / informationen mere “håndgribelig” og let-spiseligt – og ja, du slipper for de vanlige formelle og tørre fakta! Samtidig vil vi dog også tage dig i hånden og guide dig til de mest værdiskabende ressourcer i form af rådgivning, kontorfællesskaber, netværk, mm.

Horsens Kommune med på iværksætter-boost!

Horsens Kommune har set lyset i idéen og bidrager således med kapital til både opstart og drift af vistartersgu.dk i 2014. Pengene vil primært blive brugt på etablering af hjemmesiden og produktion af de første mange iværksætterhistorier. Vi er godt i gang og glæder os HELT VILDT til at kunne præsentere et hav af energibombehistorier her på sitet – stay tuned!

Den Seriøse Kaffeklub