Janteloven er død – Læring og kreativitet i samspil på Learnmarks Innovationslinje

- Det unikke ved innovationslinjen er at alle vil det samme som dig selv nemlig starte noget iværksætteri, lyder det fra Nichlas Birkholm Hansen, elev på Learnmark Horsens Innovationslinje.

Efter 6 år og 3 færdiguddannede årgange kan man vist godt betegne Learnmark Horsens Innovationslinje som en succes. Og ambitionsniveauet er højt iblandt de studerende på Innovationslinjen, hvor der er højt til loftet og fyldt til randen med engagerede, kreative og disciplinerede elever som brænder for iværksætteriet.

Det mener Pia Petersen som er uddannelseskoordinator på studieretningen, som har til formål at fremme elevernes iværksættertrang ved at arbejde med nye idéer, udvikling af nye produkter og ikke mindst afprøvning af teorierne i praksis. Tanken bag er kort fortalt at lære de studerende at tænke nyt og sætte spørgsmålstegn ved den virkelighed man befinder sig i.

Plash - Learnmark Horsens

Fire elever på Learnmark Horsens’ Innovationslinje, som står bag virksomheden Plash – de vandt DM i entreprenørskab 2015. Læs artiklen om Plash på VI STARTER SGU.

”Vil du lære, hvordan du sætter dit præg på fremtiden, så er innovationslinjen det rette for dig!” Alexander Engby (Elev på Learnmark Horsens Innovationslinje)

Man arbejder blandt andet med sin egen virksomhed fra idé til salg, hvilket ifølge Pia Petersen skaber en lærerig sammenhæng imellem teori og praksis som de studerende i høj grad kan bruge når de skal videre i livet, enten på en ny uddannelse, ofte indenfor innovation eller som en proaktiv medarbejder i en virksomhed.

”Man skal vælge innovationslinjen, hvis man gerne vil have fede oplevelser, et godt sammenhold, og lære at bruge teori i praksis!” Sif Merian Jensen (Elev på Learnmark Horsens Innovationslinje)

Linjen er en del af en traditionel HHX, hvor man udover de traditionelle HHX fag har afsætning og erhvervsøkonomi på A-niveau og faget innovation på B-niveau. Man arbejder med innovation og iværksætteri på tværs af fagene, deltager samtidig i innovationscamps med fokus på idégenerering og deltagelse i innovationskonkurrencer, arbejder med forretningsplaner og udvikling af prototyper.

Samarbejde med iværksættere og virksomheder

De studerende samarbejder og arbejder med realistiske projekter i samarbejde med iværksættere og virksomheder – der afholdes eksempelvis forretningsmiddage for det lokale erhvervsliv, hvor de studerende skal planlægge, afholde og deltage i hele arrangementet, så de på den måde lærer både at være ansvarlig for et koncept og skabe netværk med det lokale erhvervsliv. Learnmark samarbejder også med Horsens Kommune blandt andet i forbindelse med de mange koncerter der afholdes hvert år.

“Du skal vælge innovationslinjen hvis du er en person som elsker at udfolde dig på en anderledes måde end normalt, nemlig via din kreativitet, du får nemlig hermed sat din kreativitet på en prøve. Som sagt så er der er en måde man kan gøre alting bedre – find den.” Malene Schougaard Jensen (Elev på Learnmark Horsens Innovationslinje)

Et tilbagevendende projekt på det 3-årige forløb er 100 kr. projektet. Det går kort fortalt ud på at hver gruppe af studerende får udleveret 100 kr. som de skal få til at yngle. Opgaven lyder på at starte en virksomhed med budgetter, forretningsmodel, regnskab osv. og skal dermed kickstarte en forretningsidé med 100 kr. som startkapital.

”Man skal vælge innovationslinjen hvis man gerne vil være en del af morgendagens verden .. Nothing to lose, everything to gain”.  Lykke Groven (Elev på Learnmark Horsens Innovationslinje)

Det er da heller ikke tilfældigt hvilke elever skolen anbefaler at starte på linjen. For ifølge Pia Petersen skal man være af en særlig støbning for at have succes på linjen og man skal brænde for at arbejde med nye idéer og have iværksætterånden i blodet.

”Man skal vælge innovationslinjen hvis man gerne vil prøve kræfter med nytænkning, samt få en forståelse af hvordan det man lære i teorien kan bruges i praksis.”  Stefanie Kumke Nielsen (Elev på Learnmark Horsens Innovationslinje)

Billede til Learnmark artikel

Forretningsmiddag, hvor innovationselever inviterer lokale iværksættere til middag.

“Er du en kreativ person, kan du tænke ud af boksen og elsker du at være innovativ? Så er innovationslinjen i Horsens noget for dig. Dit kreative mind-set bliver udfordret til fulde, du bliver udstyret med værktøjer der gør dig endnu mere klædt på som et innovativt menneske og, hvis du er en smule genert eller lukket – så er der garanti for du kommer ud som et imødekommende og åbent menneske, fuld af ideer!” Alexander Nicolai Gregers Poulsen (Elev på Learnmark Horsens Innovationslinje)

bubble