Den gamle væv og den vestjyske stædighed

En blanding af tilfældigheder, vestjysk stædighed og farmors gamle væv fik Karen Noe til at springe ud i rollen som iværksætter. 25 år er gået, og hun holder sig stadig fra den slagne vej.

Det er ikke hver dag, at man møder en kvinde på næsten 75, hvor øjnene stadig rummer pigen på 17. Men Karen Noe har en god portion af ungdommens vovemod og nysgerrighed i behold. Det vovemod, der fik hende til at tage de første armtag som iværksætter i en alder af næsten 50. Den nysgerrighed, der et par år senere fik hende til at købe Mac-udstyr til 150.000 og videreuddanne sig.

“Jeg begyndte først som selvstændig, da jeg var tæt på 50. Til gengæld regner jeg med at blive meget gammel, griner Karen Noe.”

Fra reklametegner til tøjdesigner

Karen er uddannet reklametegner. Hun nåede at snuse til bly-teknikken, før typograferne begyndte at montere, affotografere og fremkalde trykpladerne. Den kreative montage af annoncer, tryksager og emballage var Karens gebet. Men efter en del år som lønmodtager begyndte den sociale arv fra en opvækst blandt selvstændige landmænd i Vestjylland at trække i hende: Hun ville have fødderne under eget bord. I 1989 åbnede hun sin egen lille grafiske virksomhed fra bopælen i Hornborg.

Samlebåndet ødelagde arbejdsglæden

Men snart begyndte computerne at revolutionere den grafiske branche. Hun var nødt til at følge med, så hun købte det nødvendige udstyr og tog de nødvendige kurser. Selvom udviklingen var spændende, kom der for meget samlebåndsrutine over arbejdet.

– Jeg bryder mig ikke om at lave den type reklamer, der hurtigt ender i papirkurven. Jeg vil gerne kræse for tingene og lave ting, jeg er stolt af, siger hun.

Hendes redning blev farmoderens gamle væv. Karen huskede den fra barndommen i det vestjyske, hvor den gamle dame selv kartede og spandt uld fra gårdens får og vævede tekstiler på skaftevæven. Så da fasteren pludselig tilbød hende dette element fra barndommen, var der ingen grund til betænkeligheder.

Fra annoncer til bindingstegninger

Karen havde altid interesseret sig for tøjdesign, og væven gav hende en chance for at bruge sine kreative evner til at tegne dessiner i stedet for reklamer. Hun tegnede de såkaldte bindingstegninger, der er væverens vejledning, og hun lavede de efterfølgende snit i tekstilet, så der kom tøj ud af det. Målet var ikke at lave tøj til salg; målet var at lave vejledninger, så kunderne selv kunne skabe tøjet. En veninde tog sig af selve vævningen, og Karen designede.

– Vævede tekstiler var mest tunge og bastante dengang, så jeg vakte lidt opsigt ved at satse på lette garner. Det gav mig adgang til messer i Tyskland og Sverige, hvor jeg kunne sælge mine produkter og ideer, siger hun.

Siden blev væven skiftet ud med garner og strik, og i dag driver Karen sin virksomhed, Karen Noe Design, fra en gammel købmandsbutik i Ølholm ved Tørring. Adressen er ikke så vigtig, da hovedparten af omsætningen hentes i webshoppen og hos engroskunder i ind- og udland.

Intet godtkøbsgarn

Hun holder fast i kvaliteten, for ligesom hun ikke brød sig om at lave billige reklamer til papirkurven, bryder hun sig ikke om at sælge godtkøbsgarn. Hun får produceret en del garner selv, så hun har helt styr på farver og kvalitet.

– Jeg er jo nok mere kunsthåndværker end forretningskvinde af ånd, og problemet for kunsthåndværkere er tit, at vi aldrig kan få lavet tingene, så vi er helt tilfredse og samtidig kan tjene penge på det. For hvornår er et produkt færdigt? Det er det jo først, når jeg er helt tilfreds, siger Karen Noe.

Holder mest af de kreative processer

Hun har stadig hånd i hanke med alle processer i arbejdet. Hun har ikke tid til at prøvestrikke, men hun tegner de nye dessiner, når en idé dukker op, afprøver nogle detaljer med pinde og garn, og når ideen er afprøvet af en af de mange hjemmestrikkere, der er tilknyttet virksomheden, tager hun ofte selv modelbillederne til opskriftsarkene. Alle kreative processer passerer Karens bord, mens arbejdet i butikken og arbejdet med salg er lagt i hænderne på kvalificerede medarbejdere.

– Jeg gider ikke stå i butik. Jeg vil helst være i udviklingsprocessen og nørkle med noget kreativt, smiler Karen Noe.

Hun har aldrig valgt den slagne vej. Hun har hele tiden valgt det, hun brændte for. Det er måske årsagen til, at hun fortsat er glad for at tage på arbejde hver morgen.

– Det skal helst være lidt af en leg. Jeg er ikke blevet rig af det, men jeg har haft plads til at få en familie med fire voksne børn, børnebørn – og jeg er stadig glad for mit arbejde. Det er da ikke det værste, man kan ønske sig, slutter Karen Noe med velkendt vestjysk beskedenhed.

Læs mere på Karen Noes hjemmeside eller på Facebook.

Karen Noe, Horsens
bubble