Lones farveglade biller


Lone og Gaia ved arbejdspladsen.

Lone Schultz har de sidste små ti år haft fuld knald på arbejdslivet. Med ”mipmip” har hun skruet ned for tempoet og op for farverne.

De fleste kender tegnefilmene med Grimm E. Ulv, der bruger hele sit liv på at jagte jordgøgen Hjulben. Når den grimme ulv tror, at det omsider skal lykkes, hører 1010_powder_neu_fyr-1554015780082han bare et ”mip mip”, før Hjulben fræser ud over stepperne, efterladende ulven latterliggjort og sulten.

Der har også været lidt Hjulben over 53-årige Lone Schultz’ arbejdsliv de seneste små ti år. Hun og hendes daværende kæreste drev hoteller i både Østrig og Frankrig, og der var fart på. På et tidspunkt boede de i Grenoble og drev syv hoteller i to lande. De var ansat som hotelbestyrere af ejeren, og gradvist kom der flere og flere opgaver til. De skulle uddanne personalet, og de havde det overordnede ansvar for driften i højsæsonen.

Pension i Østrig

Det hele startede som en romantisk drøm i 2010, da de rejste til Østrig med løse planer om at købe og drive en lille pension i bjergene. Lone har tæft for at lave mad, og kæresten har gode forretningsevner. Men pensionen viste sig at være for dyr, og det forventede afkast ville blive for lavt. Så de endte i stedet som 1008_picasso_neu_hvid-1554017831829hotelbestyrere for et stort dansk rejseselskab, der har skisportshoteller i blandt andet Østrig og Frankrig.

Efterhånden blev presset for stort, og situationen var ikke helt ufarlig. Lone havde få år før rejsen til Østrig været sygemeldt fra sit tidligere job med stress. Hun arbejdede i en årrække som grafiker ved en stor virksomhed i Aarhus, og stress-sygemeldingen slog hovedet på sømmet.

– Jeg kunne mærke, at jeg efter otte år det samme sted skulle videre, og der skulle ske noget nyt i mit arbejdsliv. For jeg kunne ikke holde til det, siger Lone.

Kreativiteten eksploderede

Efter nogle vikarjob som grafiker endte hun som nævnt i Østrig som hotelbestyrer. Men da den opgave også begyndte at lirke ved stresssymptomerne, valgte hun og kæresten at stemple ud. De boede i en periode stadig i Grenoble, indtil huset var solgt. I den periode eksploderede kreativiteten.

– Lige pludselig fik jeg tid, og så begyndte jeg at genopdage mit gamle fag igen. Så jeg lavede en masse grafik, mens vi prøvede at finde ud af, hvad vores næste projekt skulle være, siger Lone.

“Det er en hyldest til den fantastiske natur, vi har omkring os. Når man studerer det nærmere, er det helt vildt, hvor mange forskellige biller i utrolige farver, der findes.”

De flirtede lidt med tanken om et nyt hoteleventyr i Spanien og forsøgte sig også med et kagetilbehørsfirma, der skulle have en filial i München. Men slutteligt trak Danmark for meget i Lone.

– Min datter havde fået kæreste, og de planlagde børn. Jeg ville hjem, siger Lone.

1000_rodmarie_neu_sort-1553979024017”Du skal da lave biller”

Da hun kom hjem, tog hun atter fat i grafikken. Den rette ledetråd kom fra hendes storesøster, der er kunsthåndværker i Laven ved Ry.

– Du skal da lave biller, sagde hun. Hun kommer altid med nogle skæve ideer, og ret ofte er der god grund til at lytte, siger Lone med et smil.

Som sagt, så gjort. Lone begyndte at lave stiliserede, farverige biller. Alle portrætteret oppefra og ned. Siden kom der også sommerfugle til. Og et enkelt forsøg med rødspætter, der var et bestillingsarbejde til en fiskerestaurant.

En hyldest til naturen

Lone finder billeder af biller på nettet og tegner dem digitalt i et tegneprogram. Altid i den samme, genkendelige, enkle streg med afstemte tredimensionelle effekter. Det er billeder, der er rolige og behagelige at se på.

– Det er en hyldest til den fantastiske natur, vi har omkring os. Når man studerer det nærmere, er det helt vildt, hvor mange forskellige biller i utrolige farver, der 1019_hvidmarie_flok_hvid-1554018474033findes, siger Lone.

Hun påpeger samtidig, at billerne er så små og oversete. De fortjener at blive blæst op i stor størrelse, fordi de dermed kan minde os om, hvor megen skønhed, der findes omkring os – også i lille skala.

Firmanavnet mipmip var en anbefaling fra datteren, der arbejder med markedsføring. Oprindelig kaldte Lone firmaet for ”Coquelicot”, der betyder valmue på fransk.

– Men som min datter så rigtigt sagde: Der er ingen, der kan stave det ord rigtigt, når de hører det, så det blev til mipmip i stedet, griner Lone.

Datteren har løbende hjulpet Lone med tips og tricks til markedsføring af det nye brand.

Billeder, der taler til alle

Trods referencen til tegnefilm er målgruppen ikke kun børn og barnlige sjæle. Faktisk arbejder Lone målrettet på at sælge grafikken til plejehjem, hvor der navnlig på demensafsnit kan være brug for udsmykning, der både har en ro og glæde i udtrykket og samtidig antænder nogle associationer eller minder. Hun har 1002_gulmarie_neu_fyr-1553979454238allerede solgt billeder til et plejehjem, mens hun samtidig forsøger at komme ind på markedet for nybagte mødre gennem Ønskebørn i Horsens.

– Men det er klart, at det kræver en større volumen at gøre det til en god forretning at sælge gennem fysiske butikker. For hvis en butik skal ville tage et produkt ind, skal de selv kunne tage langt hovedparten af avancen, siger Lone.

Vil støtte Verdensnaturfonden

Så på længere sigt vil hun helst sælge billederne gennem sin webshop og gennem opsøgende salg på institutioner. Her kan tilstedeværelsen i fysiske butikker mere ses som en form for branding af billederne fra mipmip.

Hun får trykt grafikken og indrammet i en præsentabel kvalitet, og på længere sigt er det planen, at en procentdel af overskuddet skal gå til Verdensnaturfonden.

– Jeg vil gerne give noget tilbage til den natur, der har givet mig inspirationen, siger Lone Schultz.

Du kan se mere til billederne på hjemmesiden og give mipmip et like på Facebook og Instagram.

Kommentarer

kommentarer

Næste indlæg Hvad er du overbevist om?

Forrige indlæg Flere blomster i byrummet

Thomas la Cour

Om skribenten Thomas la Cour

Redaktør på VI STARTER SGU. Journalist og medlem af Dansk Journalistforbund. Bosiddende i Horsens.

Relaterede indlæg