Når passionen driver værket

End ikke revisorens kritiske spørgsmål kunne slå Robin Bjørnskov ud af kurs: Han ville være selvstændig, og i april slog han døren op til caféen OLIVIAs i Jessensgade.

Det er en passion for god mad og en glæde ved at dele velsmagen med andre, der fik den 41-årige Robin Bjørnskov til at skifte en stabil og god lærergerning ud med knokleriet og risiciene i restaurationslivet.

– Jeg kan rigtig godt lide at lave mad, og jeg var tiltrukket af tanken om at lave god mad til andre. At få mit eget sted, hvor jeg kunne kræse om gæsterne, siger Robin.

Det rette tidspunkt

Han havde arbejdet på ideen i et par år og sat nogle penge til side, før det rette lokale i midtbyen dukkede op.

- Min tanke var, at skulle det være, skulle det være nu. For jeg synes, at Horsens er ved at være moden til en café som min. Der er heldigvis en voksende smag og interesse for kvalitet, siger Robin.

Han får næsten ondt, når han ser unge mennesker med fedtede pizzaslices og franske hotdogs.

– Jeg er ikke nogen puritaner, og der er ikke nødvendigvis noget galt med usund mad – men det er ærgerligt, når mad bare skal være nemt og greasy, siger Robin.

Stor hjælp fra vennerne

Efter tre måneders hårdt arbejde med at sætte lokalerne i stand, hvor vennerne gjorde en stor indsats (uden dem havde jeg ikke klaret den, bedyrer han), kunne dørene passende åbnes for offentligheden den 22. april – dagen, hvor Robins datter Olivia fyldte tre år.

Han har investeret omkring 350.000 i ombygningen af kælderlokalet, som blandt andet indbefattede etableringen af et restaurationskøkken, der kunne imødegå lovkrav til udsugning, hygiejne og opbevaring af fødevarer. Det er også blevet til et hyggeligt serveringslokale, hvor gæsterne enten kan sidde sammen ved borde eller snuppe en barstol ved vinduerne, hvor der er frit udsyn til målrettede ben i Jessensgade.

Råvarer fra Italien, Spanien, Frankrig … og USA

Caféens udvalg af sandwichs og tærter er med udgangspunkt i Italien – med afstikkere til både Frankrig, Spanien og USA. Sidstnævnte skyldes primært de friske, amerikanske limonader i køleskabet. Inspirationen fra de europæiske lande ses tydeligt i kølemontren, der bugner af lækre oste, pølser og skinke, ligesom espressomaskinen er garant for en god kop kaffe. Men der er også mulighed for en virkelig god kop filterkaffe.

– Vi får kaffebønnerne fra et risteri på Fyn, og vi måtte lige justere den, så bønnerne passer perfekt til hårdheden i vores vand. Men vi har vist ramt plet, for flere kunder har rost vores almindelige kaffe, siger Robin.

Robin laver det meste fra bunden. Han får hjælp fra sin søster, Lisa, der er ansat i cafeen, og som også møder ind omkring klokken 7, når dagens brød skal bages, og dejen til næste dag skal slås op. Alt brød er friskbagt om morgenen, ligesom fyldet og dressingerne til sandwichene er lavet på stedet.

Brødet krævede nogle forsøg. Der blev eksperimenteret med meltyper, æltning og modning, før det blev, som det skulle være. Dejen modner i reglen et døgns tid, før den nænsomt hældes ud på bordet og skæres ud til de brød, som der siden kan puttes fyld i. Der laves både en mørk og en lys version.

Ud over maden og kaffen er der også vin på menukortet – både til at drikke på stedet eller købe flaskevis med hjem. OLIVIAs forhandler en række interessante vine og spirituosa fra primært Italien og Frankrig.

De ubehagelige spørgsmål

Robin Bjørnskov bor i Stensballe med sin kone og deres tre børn, hvor den yngste altså har givet navn til milepælen i faderens arbejdsliv. Han har oprindelig en cand.mag. i fransk historie, og han har boet og studeret i både Frankrig og Canada. Han er belæst, og det var da også den kendsgerning, hans revisor tog under kærlig behandling, da Robins idé skulle afprøves.

- Jeg havde jo en idé, jeg brændte for – men var det bare en indskydelse, eller var projektet bæredygtigt? Var det virkelig det, jeg ville? Holdt det vand? siger Robin Bjørnskov.

Revisoren stillede blandt andet spørgsmål til, om Robin kunne føle sig intellektuelt udfordret, når hverdagen meldte sig. Om opvask, baconstegning og osteudskæring ikke ville kede ham i det lange løb.

– Det tvang mig jo til at tænke mig ekstra godt om, men jeg kunne hurtigt se, at jeg ikke blev lærer for at blive intellektuelt udfordret. Jeg blev lærer for at have med mennesker at gøre. Det er jo det samme, jeg brænder for, når jeg får kunder i min café, siger Robin.

Bankerne giver ikke ved dørene

Så selvom det var en hård proces at sammenfatte en forretningsplan, var det et vigtigt skridt på vejen. Han oprettede Olivias som et ApS, og han indskød også et personligt lån i selskabet. Der var gode grunde til, at han ikke valgte et IVS.

- Jeg synes, det var en god start at skyde penge i et selskab. Det bliver mere helhjertet, og det virker mere seriøst overfor kreditorer og samarbejdspartnere, siger han.

For det er ikke nemt at bliver opfattet som kreditværdig i den branche.

– Bankerne har ikke den store fidus til restaurationsbranchen. De mener vel som udgangspunkt, at det sjældent går i mere end et par år, så de giver sjældent ved dørene, siger Robin Bjørnskov.

Olivias er kommet godt fra start, og der ryger allerede en del tapasfade ud til catering hver dag. Og lokalet er også dagligt pænt besøgt af gæster, der kommer for en sandwich, et stykke ostekage, en god kop kaffe eller et godt glas vin.

Du kan give OLIVIAs et like på facebook. Med tiden kommer der også en hjemmeside på adressen oliviasdeli.dk.

Robin Bjørnskov udskiftede lærergerningen med en plads bag disken.
bubble