Borgmester Peter Sørensen er begejstret for iværksættermiljøet i Horsens, som i hans øjne er på ”superliganiveau” i flere henseender. Men han kunne godt tænke sig at få hele spektret med i fællesskabet, så der både er plads til Kansas, jeans og habitter. 

Borgmesterkontoret er overraskende klejnt. Her er kun plads til et almindeligt skrivebord og et mindre, elipseformet mødebord. Hvis man ser bort fra forkontoret med den uundværlige borgmestersekretær, kunne det ligne et hvilket som helst andet kontor på rådhuset. Det er et rum til arbejde – ikke et rum til at demonstrere magt og vælde. Peter Sørensen har udskiftet Kvium-malerierne fra Trøjborgs tid, og sendt dem tilbage til Horsens Kunstmuseum.  Nu hænger der i stedet rektangulære farvefotos af begivenheder fra Horsens kommune. Billeder fra sportsbegivenheder, spadestik, royalt besøg, koncerter og den slags. Omkring 100 billeder fra gode stunder for borgmesteren og hans by.

– Jeg kan godt lide at kigge på kunst, men jeg har ikke noget behov for at se på det hver dag. Jeg vil hellere genopleve alle de gode oplevelser, så der kommer hele tiden nye fotos op, siger Peter Sørensen.

VI STARTER SGU har sat borgmesteren stævne for at få det politiske syn på iværksætteriet i Horsens. Hvad går godt? Hvorfor går det godt? Hvad kan gøres bedre? Hvad med fremtiden? De klassiske hv-spørgsmål.

Hvad er din grundlæggende holdning til iværksætteri?

– Jeg er fuld af beundring for alle dem, der går vejen – og jeg oplever, at der er en voksende respekt for iværksættere, hvor det måske for 20 år siden var mindre velanset. I dag er der voksende respekt omkring initiativ og vovemod, og det er positivt, siger Peter Sørensen.

Hvordan kan politikerne bidrage til, at vækstlaget hele tiden får næring af nye kræfter, der vil iværksættervejen her i byen? 

– Der er ingen tvivl om, at VIA i sig selv er en væsentlig faktor, når det gælder om at nurse iværksætteriet. Det er her, de innovative ideer ofte kommer fra. Men hvis man bevæger sig et skridt ned, har ungdomsuddannelserne Learnmark, gymnasierne m.v., arbejdet med det her strategisk i de sidste fire-fem år. Det begynder vi at høste frugterne af nu. Vi har også bevæget os ned i folkeskolen i løbet af de sidste tre år. I dag arbejder man meget mere strategisk med innovation og iværksætteri i kommunens skoler, end man gjorde før, siger Peter Sørensen.

Ser du en udvikling mod øget interesse for iværksætteri?

– Jeg har tidligere været en tur rundt på kommunens uddannelsesinstitutioner, og mange steder var det min fornemmelse, at det var de færreste unge, der gik planer om at blive iværksættere og selvstændige – hvilket måske også var et udslag af den daværende finanskrise. Det var markant anderledes på Landbrugsskolen. Det skyldtes formentlig, at hele deres undervisning gik ud på, at de skulle klare sig selv. Der var målrettet undervisning i økonomi, budgettering, salg og alle de andre redskaber, der understøtter selvstændighed. Vi tog en drøftelse om det i Uddannelsesalliancen (forsamling af byens uddannelsesinstitutioner, der arbejder med indhold og søgning til uddannelserne (red)), og det er helt klart mit indtryk, at der mere end nogensinde arbejdes strategisk med det på alle ungdomsuddannelserne, siger Peter Sørensen.

De store byer kan prale af væksthuse og velfungerende inkubatormiljøer. Hvordan konkurrerer vi med det?

– Jeg noterer mig, at der kommer unge udefra, der gerne vil være en del af netværkene i FÆNGSLET, VBI-Park og Arresten. Det fortæller mig, at vi har fat i noget rigtigt. Jeg kan også se, at vi ligger i top, når det gælder etableringsraten for nye virksomheder. Vi ligger på en delt tredjeplads i det midtjyske område med en etableringsrate på 6,7 pct., siger Peter Sørensen.

Når det gælder jobskabelse og overlevelsesandel af de nyetablerede virksomheder, når man kigger på dem efter fire år efter etableringen, ligger Horsens også lunt i svinget. Byen overgår Aarhus.

Kan årsagen til, at overlevelsesevnen for nye virksomheder i Horsens er større end i byer som Aarhus og København hænge sammen med, at iværksætteriet i Horsens ofte er mere jordbundne projekter som håndværkere og liberale erhverv?

– Det er der flere, der tror. Og jeg er da tilbøjelig til at tro det samme. Horsens er en byggeby. Det ligger i vores DNA. Vi har bl.a. konstruktøruddannelsen, og der er rigtig mange, der er beskæftiget i byggebranchen. Også folk, der starter noget op. Dem glemmer vi lidt engang imellem, når vi taler iværksætteri. Vi glemmer de små håndværksvirksomheder, der bør have al mulig kærlighed og omsorg. Hvordan får vi de mennesker ind i iværksættermiljøerne? Hvad gør vi for at de også synes, det er interessant at komme der? Ham eller hende i arbejdsbukserne. Dem er der mange af. Og nogle af dem ville have stor gavn af at komme ind i iværksætternetværkene, så de kan udvikle deres forretning endnu mere, siger Peter Sørensen.

Borgmesteren skal ikke blande sig

Det er enhver borgmesters mål at arbejde for jobskabelse. Er der ikke en risiko for, at man ensidigt kigger på de store virksomheders vækstmuligheder og glemmer iværksætterne?

– Grundlæggende er min opgave som borgmester, at velfærden leveres på alle de vigtige kerneområder – nu og i fremtiden. Vi har et lødigt niveau på velfærdsydelserne i Horsens. Det kunne være værre, og det kunne også være bedre. Det er derfor, jeg kalder det lødigt. Men vi skal løbende effektivisere og udvikle velfærden, og vi skal hele tiden skabe økonomi til den. Det er ret simpelt: Vi skal hele tiden have for øje, hvordan vi bedst skaber muligheden for, at vi får den nye Hede Nielsen, den nye Michael Mortensen eller den nye Møller & Jochumsen at se. I disse tider, hvor disruption er blevet et modeord (ord for tendensen, at helt nye ideer kan rende gamle, velrenommerede giganter over ende (red)), aner vi jo ikke, hvem der bliver de store jobskabere i kommunen i fremtiden. Derfor skal vi både skabe gunstige vilkår for de store virksomheder og udviklingsmuligheder for de små, siger Peter Sørensen.

Hvordan synes du, at dialogen mellem iværksætterne og kommunen fungerer? Er der en fælles forståelse?

– Jeg besøgte en anden kommune for kort tid siden. Nu vil jeg ikke nævne navne, men her hørte jeg udsagnet ”iværksætterne vil altid have i pose og sæk”. Det kan jeg simpelthen ikke genkende fra vores by. Jeg havde et møde i det gamle rådhus med iværksættere for nogle måneder siden, hvor størstedelen netop sagde, at jeg skulle lade være med at blande mig for meget. Jeg skulle lytte. Det har jeg taget med mig lige siden, for jeg tror ikke, at vi som offentligt system kan bringe iværksætterne længere frem ved at blande os. Men vi skal understøtte med at gøre rådgivning og finansiering tilgængelig. Her er vores væsentligste indsats kommunens aktiepost i Business Horsens. Og så skal vi fra politisk hold prøve at understøtte, at erhvervslivet i Horsens støtter op om iværksætteriet. Der må jeg rose erhvervslivet i byen, for det gør de. Venture Horsens (forsamling af erhvervsfolk, der vil støtte iværksætteriet økonomisk (red)) er det nye skud på stammen. Folkene bag vil gerne tjene penge, og det er fint. Det er et spændende projekt, som kommunen meget gerne vil støtte, siger Peter Sørensen.

Vil kommunen støtte Venture Horsens økonomisk?

Jeg regner da med, at vi skal ind og understøtte det på den ene eller anden måde. Det har jeg også tilkendegivet. Men om det bliver med penge, ved jeg ikke. Vi skal jo også se på, hvad der er juridisk holdbart. Der er så mange andre måder, vi kan hjælpe på. Det vigtigste for mig er at støtte initiativer, der kan give værdi for borgerne på den lange bane, siger Peter Sørensen.

Finansieringsproblemer

Mange iværksættere beklager sig over, at det er svært at finde finansiering til deres projekter. Bankerne er ofte meget skeptiske, og det kan være vanskeligt at finde den risikovillige kapital. Hvordan skal iværksætterne knække den nød?

– Jeg oplever, at etablerede virksomheder siger det samme. De har projekterne i skuffen, men de mangler risikovillig kapital til at sætte dem i gang. Og det er da brandærgerligt, hvis gode initiativer dør pga. manglende midler. Jeg er også i løbende dialog med bankerne om det her. De siger, at kapitalen findes, men at de skal leve op til reglerne for sikkerhed. Måske er forsigtigheden efter krisen kammet lidt over; det skal jeg ikke kunne sige. Det er også derfor, vi igennem Business Horsens forsøger at skabe forbindelse mellem iværksættere og finansieringsselskaber, banker m.v. og revisor. Jeg tror – og det siger jeg for egen regning – at en revisor er noget af det vigtigste at have som iværksætter – deres netværk rækker langt ud, og det kan udmærket været den vej, at der skabes forbindelse mellem den gode idé og finansieringen, siger Peter Sørensen.

Er det et nyt problem efter finanskrisen, eller har det altid været sådan?

– Jeg tror, at vi igennem højkonjunkturen, hvor vi kunne købe hele verden, glemte, hvad der var hverdag. Jeg tror bare, vi er tilbage til normalen fra før højkonjunkturen. Men hvis vi vil finde det nye Mærsk, det nye Novo eller det nye Lundbeck, så skal vi politikere gøde jorden for, at den gode idé og den risikovillige kapital finder sammen, siger Peter Sørensen.

Politikerne på Christianborg vil nok pointere, at vi har væksthusene til den opgave?

– Ja, men det er spørgsmålet, om væksthusene har det rette fokus. Jeg har selv siddet i bestyrelsen for en af væksthusene, og der fandt vi ud af, at alt for meget af kapitalen gik til projekter, der egentlig godt selv kunne have fundet egenfinansiering i stedet. Så trods de enorme krav for at opnå finansiering i væksthusene, er det ikke sikkert, at kapitalen tilfalder de rigtige projekter, siger Peter Sørensen.

Der kan også være langt fra produktudvikling i en kælder til væksthusene i de store byer?

– Præcis. Mange iværksættere kommer jo dårligt ud af kælderen. De er så optaget af deres produkt, at de glemmer at lægge strategier for salg og opdyrkelse af de netværk, der skal til. Det skal vi hjælpe dem lidt med. her i Horsens er det vigtigt, at vi f.eks. har tiltag som Business Horsens og Bering StartUp til at skubbe dem i den rigtige retning, siger Peter Sørensen.

Nyt VIA ved banegården

Nu er der tanker om at flytte VIA ned til banegården? Flytter VBI-Park og hele iværksætterdelen med?

– Det er ikke i mine hænder. Hverken som borgmester eller bestyrelsesmedlem af VIA. Men jeg ved, at der er tanker om, at også VBI-park skal flyttes med ind på Campus-grunden.  Det vil samle iværksættermiljøet, og det vil gøre rigtig meget ved vores midtby. I det hele taget vil det være en kæmpegevinst at få flyttet hele VIA til Campusgrunden ved Banegården. Tænk sig at få 4000 unger mennesker, der skal leve, bo og studere, tilført midtbyen. Jeg har også noteret mig, at VIA-direktør Konstantin Lassithiotakis har udtalt, at en flytning vil fremtidssikre VIA i Horsens og Horsens som uddannelsesby. Og at der vil komme endnu flere studerende og endnu flere nye uddannelser. Derudover vil det være en klar fordel, at uddannelserne rent fysisk ligger lige ved banegården, så det bliver lettere at trække såvel studerende som iværksættere til. Det er min fornemmelse, at ganske mange VIA-studerende sydfra vælger Horsens fra, fordi der er for langt ud for enden af Sundvej. De kører videre til VIA i Aarhus, der ligger tæt på midtbyen.

Der har været en del kritik af tankerne om at rive rådhuset ned?

– Det hele afgøres af, om der er økonomi i at flytte rådhuset, og det er der snart en afklaring på. Jeg tror kun, der er én realistisk køber eller lejer til det nuværende VIA, og det er Horsens Kommune – og så skal det være for at lave det om til rådhus. Det primære for mig er at få flyttet VIA til midtbyen. Jeg forstår godt, at der er nogen, der har kærlighed til sådan en bygning, som den, vi sidder i, og som synes, det er ærgerligt, hvis den skal rives ned, men mine følelser er ikke bundet i bygningen. Mine følelser og bevæggrunde er bundet i en eneste ting, nemlig at fremtidssikre Horsens. Jeg vil understrege, at det helt afgørende under alle omstændigheder er, at projektet lever op til min forgænger Holger Sørensens mantra, ”pengene skal passe”. Økonomien skal hænge sammen, hvis det skal blive til noget. Og så vil jeg gerne tilføje, at vi også nogle gange skal turde træffe beslutninger, der rækker mange år frem, slutter Peter Sørensen.

Kommentarer

kommentarer