En arbejdsdag på byens caféer

En af de dejlige glæder ved at være iværksætter, er at man selv er herre over sin egen arbejdsdag. Min fysiske kontorplads er i kontorfællesskabet bubblelabs i centrum af Horsens, men i min virksomhed, bubblemedia, har vi altid sagt at hele Danmark er vores legeplads. Det er nok den ting jeg værdsætter højest; friheden.

Vi mennesker er slaver af vanens magt og selv i de sejest indrettede kontormiljøer, vil vi falde ind i den daglige rutine. Dette går ikke hånd i hånd med kreativitet, den skal stimuliseres. En ændring af miljøet kan give ny inspiration og friske humøret op.

Jeg er så heldig at jeg kan tage min computer under armen, og så kan jeg gøre hver eneste bænk, café eller hyggekrog jeg møder på min vej, til mit kontor for dagen eller bare de næste 20 minutter.

Der lyder mærkeligt, men nogen gange kan det faktisk være mere effektivt at arbejde out-of-office. Med kollegaerne omkring dig undgår du ikke small-talk og arbejdsrelaterede spørgsmål. Hver gang du bliver afbrudt, tager det tid at komme tilbage til det arbejde du oprindeligt sad med. Herude bliver jeg anonym, jeg kan fokusere på arbejdet.

Derfor har jeg sat mig for at tage en tur rundt på byens caféer, i denne omgang er det blevet til Corfitz og Café Gran. Jeg kigger bl.a. lidt på faciliteterne, stemningen og servicen. Hvis muligt tager jeg en anden kaffe-arbejdende med på tour, så jeg kan indsamle flere inputs.

Jeg har opsat en række præmisser som jeg bruger til at vurdere det enkelte sted:

  • Faciliteterne (Internet muligheder og hastighed, mulighed for strøm, komfort)
  • Stemningen (Hvordan har gæsterne det, er der musik, er her rart at være)
  • Servicen (Personalets humør, kvaliteten af kaffen)

Jeg bestiller altid en sort kop kaffe og giver til sidst en overall rating på op til fem seriøse kaffekopper.

Corfitz på Søndergade

Bedømmelse

Positivt:

  • En lille plads i solen
  • Hyggelig og rolig atmosfære

Negativt:

  • Borde lidt små
  • Blev ikke serviceret yderligere

Seriøse kaffekopper:

KaffekobKaffekobKaffekobKaffekobKaffekob

Efter at have startet dagen de første par timer på kontoret, drager jeg over på Corfitz sammen med Thomas (kollega fra bubblelabs). Corfitz har serviceret Horsensisanerne siden 1999, midt i solen på Søndergade. Der er nok ikke mange fra byen som ikke har nydt en iskold fadøl ude foran Corfitz i bagende sol. Men hvad kan Corfitz, når det handler om work-hard og god kaffe?

Der er kun få borde taget her så tidligt på formiddagen, så vi kan stort set vælge hvor vi vil sidde. Vi finder en plads lige i åbningen, så vi hverken sidder indenfor eller udenfor. En perfekt plads, nu hvor solen rigtig er på vej frem. Vi kommer til at sidde ved et typisk cafébord, hvilket også er dem som der er flest af. Jeg er glad for at vi begge kun har en 13” Macbook. Sammen med vores to kopper kaffe er der ikke rigtig plads til andet. Wifi er til stede, men det kører ikke fantastisk hurtigt, og har før oplevet at jeg må koble mig på min telefons 3g netværk.

Atmosfæren er behagelig og man kan nemt komme til at sidde i fred og ro. En dejlig plads i solen trækker virkelig op her i sommerhalvåret. Kaffen er ganske udemærket og bliver serveret med et smil. Jeg har siddet og arbejdet her andre gange før, og er før blevet tilbudt refill på min kaffe. Det blev jeg desværre ikke denne gang.

Det bliver i denne omgang til 3 seriøse kaffekopper til Corfitz, hvor servicen primært er med til at trække den i denne retning.

Café Gran i Thonbogade

Bedømmelse

Positivt:

  • God størrelse på borde
  • Utrolig roligt miljø til at arbejde i
  • Wifi fungerer rigtig godt

Negativt:

  • Blev ikke serviceret yderligere

Seriøse kaffekopper:

KaffekobKaffekobKaffekobKaffekobKaffekob

Så er jeg på den igen, i dag er det Thomas’ fødselsdag, og det lykkedes mig endnu engang at lokke ham med ud på en tour-de-café. Han fik naturligvis lov til at vælge stedet, og nu sidder vi her rustet med vores Macbooks og kaffe. Thomas med en Cappucino, og jeg med min sædvanlige kop sort kaffe. Der skal jo være et sammenligningsgrundlag.

Café Gran åbnede i 2010 og beskrives bedst af ejerne selv: Det rustikke, det nordiske og det hyggelige, kombineret med godt design – classy hygge. Det må man sige at de lever op til. Den ligger i det hyggelige latiner-kvartér i Horsens, hvilket skaber en god ro. Café Gran er normalt mit foretrukne sted til en work-away, og dette skyldes en del faktorer.

I dag er der okay fyldt, men vi ankom også sent på formiddagen, så der er allerede optræk til frokost. Bordene har en god størrelse, så man kan sagtens sidde to mand ved et bord, og stadigvæk have plads til både kaffe, computere og tilbehør. Dette er ekstremt vigtigt for at kunne arbejde effektivt i længere tid ad gangen. Wifi fungerer utroligt godt, men har før oplevet et dead-spot ved at af bordene fjernest i caféen. Har dog undladt at benytte bordet siden, så ved ikke om det er et generelt problem.

Musikken var meget lav, men det gjorde egentlig ikke så meget, da caféen er indrettet rigtig godt, så støj fra andre borde er ikke generende.

Servicen er efter min mening rigtig god, men der var lidt travlt i dag, så jeg bliver desværre ikke tilbudt en opfyldning af min kaffe. Synd, da kaffen virkelig er god, og jeg kunne sagtens have drukket mere. Derfor må jeg holde mig til fire seriøse kaffekopper.

Mere læsning til kaffen?

Hvem skal jeg besøge næste gang? Lad mig høre i kommentarerne nedenfor :)

bubble